Soho Manufactory
Soho Manufactory var en af de første moderne fabrikker. Den blev opført i Handsworth, som i dag er en bydel i Birmingham, mellem 1762 og 1765 af fabrikanten Matthew Boulton og hans partner John Fothergill. Den fungerede frem til 1842. Fabrikken blev på den ene side berømt,. fordi den som noget nyt konsekvent benyttede maskiner ved fremstilling af varer, på den anden side fordi den samtidig var et forbillede for bedre arbejdsbetingelser. Boulton byggede huse til sine arbejdere på området, holdt værkstederne rene, lyse og luftige, forhindrede børnearbejde og indførte en solidarisk ulykkesforsikring.
Read article





